Christen Sørensen Testrup  
 
(1685-1761) var nok en af egnens mest spændende  personligheder for sin tid. Det han nok  
er mest kendt for i Himmerland, er hans virke som herredsfoged for Rinds-Gislum Herred  
og ikke mindst hans  Rinds Herreds Krønike.   
I skriftet beskriver han Rinds og Gislum herreder - deres sogne, herregårde og kirker.  
 
Forside af  skriftet. Den originale var farvelagt. 
 
Han havde stor indsigt i landets samfundsforhold og alt hvad der rørte sig lokalt. 
Dette håndskrift begyndte han på i 1732 og originalen findes i dag på Det Kongelige  
 Bibliotek. 
 
Han blev født i Testrup, hvor hans forældre fæstede Testrupgaard fra 1684  
til 1705. 
Hans far hed Søren Christensen og hans mor Mette Christensdatter. Efter deres giftermål, 
overtog de Mettes hjem i Aalestrup. Gården var selvejergård og havde været i familiens eje 
i flere generationer og kan vel betragtes som Byrialsen(Børialsen)-slægtens fædrene gård. 
 
 
Genealogen  Anton Blåbjerg, Viborg skriver i arkivets årsskrift fra 1989. 
Af Testrupgaards nyere historie: 
 
"Christen Sørensen Testrup, født 1685 på Testrupgaard, død 1761 i Vesterris. 
Han fik gennem moderens fortællinger om hjemegnens fortid tidlig  sin historiske  
interesse vakt, uddannedes juridisk som skriverdreng hos landstingsskriveren i Viborg.  
 
Han flakkede i nogle år noget om, både som sømand og studehandler, og var fra 1730 herredsfoged i Rinds og Gislum herreder. Han havde sit hjem i Vesterris, hvor han havde købt faderens ryttergård til selveje 1716/18; i 1730-erne var han i stand til at købe herregården (Lille) Restrup i Hvam sogn og 1740 godset Viffertsholm nord for Hadsund. 
 
Han var en belæst og kundskabsrig, ja endog latinkyndig mand, der 1747 og 1756 fik udgivet de to værker "Relation om Tingene og Tingstederne" samt  "Danmarks og Norges Krigsarmatur". Hertil forfattede han yderligere flere utrykte manuskrifter, bl.a. tobindsværket Rinds Herreds Krønike, hvoraf fyldige uddrag af første bind er udgivet af dr. phil. Oluf Nielsen i "Samlinger til Jysk Historie og Topographie", bind 1 og 2, 1866-69." 
 
 
Christen Sørensen Testrup skriver selv i skriftet: 
"I 1717 solgte Kongen alt sit Ryttergods her i Egnen; som alt var Strøgods. Jeg købte denne Gaard her i Vesterris, som og var Ryttergods og jeg tilforn siden 1704 havde haft  i Fæste som Rytterbonde". 
 
 
 
Christen Sørensen Testrup’s org. tegning af Rinds og Gislum herreder. 
        Gislum ses som det øverste lyse område.  
                                      
 
 1730 blev han udnævnt til herredsfoged over Rinds-Gislum Herred og dette hverv havde han 
indtil 1759. Rinds og Gislum herreder var i 1688 lagt sammen til et herred. 
I Krøniken opremser han navnene på herredsfogederne gennem tiden og slutter: 
"Siden Herrederne blev sammenlagte: 
Anders Ålestrup, som døde 1700; Mathias Tausen, som døde 1712; Kristjan Soelberg,  som 
blev Borgemester i Ålborg 1730; Christen Sørensen, denne Bogs Avtor." 
 
Han købte herregården Ll. Restrup i Hvam sogn i 1734 og 1740 købte han på auktion herregården Viffertsholm nord for Hadsund. 
"1740 den 9. Nov. købte jeg Viffertsholm, beliggende i   Hellum-Hindsted Herred,  på offenlig   
Avktion for 23080 Rdl". 
 
 
Christen Sørensen Testrup havde hørt at herregården Wiffertsholm skulle på auktion. Derfor drog han sammen med sin karl Jens af sted på hestevogn en dag i 1740. Det var en tur på hen ved 50 km ad sandede og snørklede veje, så turen tog adskillige timer. Selvom Testrup havde det høje stilling som herredsfoged, gik han altid klædt og talte dialekt som bønderne på egnen.  
På grund af deres simple udseende fik de ikke lov til at sætte hestene i stald, da han og Jens ankom til Wiffertholm. Da han endvidere havde den frækhed at ville byde på auktionen, blev han helt til grin. Herremændene og storbønderne der var kommet for at byde, blev enige med auktionarius om at lade ham få sin vilje, så man snart kunne slippe af med ham. Ingen regnede med, at en så simpel, klædt bonde kunne stille kaution for så stor en handel. 
Da han blev spurt om han kunne stille kaution, svarede Testrup nej og man ville derfor bortvise denne opkomling. Han blev vred og protesterede: ”Når a håer skillingerne å  betåle  mæ, truer a æj kavsjon æ nøjvænde”. Han råbte derpå ud ad vinduet til Jens, der sad på vognen nede i gården, at han skulle bringe ”det bette røde skrin”. Til alles forbløffelse betalte han kontant og sagde derfor til de fine folk: ”Nå ka a kanske fue mi hæjst i ståål”? 
 
 
Herunder gør han rede for erhvervelsen af Restrup Hovedgaard og Fjelsø kirke:   
 
”Fjeldsø og Gjedsted Kirker blev solgte fra Kongen omtrent 1694 til Assessor Hans  Knudsen af København. Han ejede og Gjedsted Nørgaard med noget mere Gods.  
Fra ham blev bemeldte Kirker igen solgte til Just Arctander i Viborg, efter hvilke de blev arvede 
af hans Søn Niels Arctander, som solgte dem igen til Mads Brøndum og Iver Jørgensen.  
Sidstnævnte beholdt Fjeldsø Kirke, men Gjedsted Kirke blev af Mads Brøndum solgt  
til Jens Andersen i Holmmark. Iver Jørgensen, som siden købte Restrup, lagde Fjeldsø Kirketiende 
dertil; men da han gik til Agters ved Restrup, pantsatte han Kirken til en Enke i Ullis, navnlig Maren 
Jensdatter, og en del af Kirkeskylden til andre, fra hvilke jeg det igen indløste 1734".  
 
"Her må jeg og erindre mine egne sørgelige Vilkaar: den 26. Decbr. i dette Aar (1739) St. Stefans Dag om 
Aftnen døde min sal. Moder Mette  Christensdatter og blev begravet hos min sal. Fader på Testrup Kirkegaard  
under den Gravsten, som findes over dem begge.  
Hun var født i Aalestrup i Østerbølle Sogn 1657 den 29. Juni, samme Aar som det sidste svenske Indfald her i Landet skede. 1683 kom hun i Ægteskab med min sal. Fader Søren Christensen, og bode de først i Aalestrup i den Vestre Gaard, hvor hun var født, og i hvilken Gaard hun og hendes Søskende ejede Bondeskylden; men  
som i de Tider, førend Landmaalingen paakom, store Skatter og Udgifter blev lagte paa Selvejerbønder, og disse gik alt ud på min Fader, som bebode Gaarden, uden at de andre Medsøskende vilde kontribuere noget dertil, blev min Fader ked deraf og fæstede Testrupgaard, som da stod øde, først Halvdelen deraf og siden den anden halve Del, hvor han henflyttede 1684.  
Testrupgaard og Testrup var den Tid Tjenere (Fæstere) til Viborg Hospital, men blev solgt derfra 1700 til en Forpagter af Vendsyssel, navnlig Povl Lavridsen, som omgikkes samme Gods forkert og galt i nogle Aar,  
solgte det saa igen til sin Halvbroder, Borgemester Enevold Bjerregaard i Thy, som straks efter solgte det  
igen til Hans Mathisen, som var født i Vagaard Præstegaard; han vilde selv bebo Gaarden.  
Saa flyttede da min Fader og min Moder derfra 1705 til Paaske og her til denne Gaard i Vesterris, som da  
var Ryttergods, hvor min Fader levede til før Jul 1715, og min Moder efter ham levede her hos mig i hendes Enkesæde til denne Tid i 25 Aar, da hun havde levet i hendes Ægteskab med min sal. Fader på 33te Aar og 
havde været sengeliggende siden 25. Okt. 1735, da hun havde levet i denne møjsomlige Verden i 83½ Aar."